Lite-house.dk


Ejet af: Lite-House Aps

Hjemmeside: www.lite-house.dk

E-mail: info@lite-house.dk

Vurdering:

Hvem er de?
Det er selskabet Lite-House ApS, der står bag hjemmesiden lite-house.dk. De har et showroom på 350 m2 på Grønlandsgade 3B i Haslev. Desuden kan de kontaktes på 56380408 mandag-torsdag mellem 8.00 og 16.00 og fredag fra 8.00 til 15.00. De kan også kontaktes på forskellige mailadresser alt efter, hvad man har behov for at spørge om.

Levering og forsendelse
Næsten alle lamper forventes at blive afsendt 48 timer efter, bestillingen har fundet sted. Hvis bestillinger sker i en weekend eller på en helligdag, vil de 48 timer regnes fra førstkommende hverdag fra kl. 8.00. Alle bestillinger under 1.000 kr koster 80,00 kr at få sendt med Post Danmark og 60,00 kr at få sendt med GLS. De leverer også til Grønland, Færøerne, en lang række europæiske lande samt England for et lidt større beløb, der varierer fra 90,00 kr til 350,00 kr.

Reklamations- og returret
Man har hos lite-house.dk 2 års reklamationsret, hvis varen skulle gå i stykker. Det gælder dog ikke for skader sket ved uhensigtsmæssig brug eller behandling af en design lampe. Det er vigtigt at holde sig for øje, at returnerer man en lampe uberettiget, koster det et gebyr på 150 kr. Lite-house.dk returnerer det fulde beløb, hvis man skulle fortryde sit køb inden for 14 dage og returnerer i original, ubeskadiget emballage. Man skal selv betale fragten for at få sendt varen retur, hvis man fortryder købet.

Priser
Lite-house.dk har priser i alle størrelser. De fører ikke kun design lamper, men også helt almindelig lamper – og derfor er priserne også meget forskellige. Du kan nemt finde en billig lampe, men ønsker du en rigtig designer lamper af kvalitet, må du slippe lidt flere penge. Der er mulighed for begge dele hos lite-house.dk.
De har også en side med lagersalg, hvor der er tilbud på udvalgte lamper, hvor du har mulighed for at gøre et godt køb.

Udvalg
De har et stort og bredt udvalg i både designerlamper og almindelig lamper. Hos lite-house.dk finder du de klassiske, danske designere som Le Klint og PH, men også de lidt nyere designere som Design Ny Us og To Be Continued er repræsenteret. Der er ikke mange udenlandske designere, selvom fx italienske brands som Rotaliana og Fabbian har vundet stor indpas herhjemme.

Opbygning af siden
Det er ikke et særlig pænt design, der pryder hjemmesiden. Looket er lidt uprofessionelt, og det tager lang tid at finde det man leder efter. Der er alt for mange kategorier og underpunkter, som man konstant skal vælge mellem. Det er svært bare at shoppe lidt rundt på må og få uden at vide, hvad man leder efter. Onlineshoppen bliver struktureret lidt ihjel. Der er desuden ingen beskrivelse af den enkelte lampe, og oplysninger såsom mål osv. er ret sparsomme. Som kunde har man stort set kun et billede at støtte sig til, når man overvejer at købe en designer lampe.
Man kan betale med de tre almindeligste betalingskort eller vælge at overføre penge gennem banken.

Ekstra/Andet
De har allerede i modsætning til mange andre lignende onlineshops en kategori med julebelysning. De har også et nyhedsbrev, man kan tilmelde sig, så man holdes opdateret med nyt fra siden.

Samlet vurdering
Hjemmesidens design har ikke et særlig fedt look, og selvom det er nemt at finde rundt, tager det lang tid, da alting er blevet kategoriseret. Det tager flere klik, før man ender på en lamper. Dog har de et stort og bredt udvalg og kan levere til mange lande, hvilket er utroligt flot! De kan ikke kontaktes om lørdagen og har kun telefontid i de normale åbningstider, så det er svært for folk at fange dem, når de ikke selv er på arbejde.
Desuden er der ved en del varer oplyst, at leveringstiden kan være mellem 2 og 9 hverdage. Det er et meget vidt begreb og svært at handle ud fra.
Alt i alt en fin side med et meget flot udvalg af design lamper. Ikke desto mindre er det ikke en side man skal besøge, hvis man er en kræsen kunde, der ønsker den service og information, der normalt følger med ved køb af designerlamper i en fysisk butik. Der mangler noget grundlæggende kundeservice.

DesignLampeGuide karrakter: 3 ud af 6